Pages

Friday, May 15, 2015

The Blind Dead

Spansk horrorfilm og dansk skuespiller. Min gode ven, Nils, arrangerede i januar en filmforevisning i Husets biograf, hvor man kunne blandt andet kunne opleve den spanske gyserfilm Tombs of the Blind Dead (La Noche del Terror Ciego) fra 1972 og høre skuespilleren Lone Færch fortælle om hendes karriere i spanske gyserfilm.

I den forbindelse udgav Nils en særudgave af filmmagasinet eXtase med interview med Lone Færch. Jeg bidrog med en lille småuhyggelig tegning.

Sunday, March 22, 2015

Kiss of Death

Her i efteråret lavede jeg en kort tegneserie til WesterNoir-serien, som bliver udgivet af Accent UK. WesterNoir er en overnaturlig western om monsterjægeren Josiah Black.

Kiss of Death er fortælling om hvordan Josiah Black som stor knægt udfører sit første drab. Det er hårde sager, kan I tro.

Sunday, March 15, 2015

Nýggjaberg

Den færøske trawler, Nýggjaberg, bliver torpederet af en tysk ubåd under anden verdenskrig. Jeg hørte historien under en fætter-kusine-fest på Færøerne. Det var "Gamle Mortensen" som var skipper på den trawler, og han forsvandt med besætning og skib en aften i marts 1942. Et enkelt kapitel i en lang og kompleks familiehistorie om Mortensen-slægten fra Argir.

15 år efter fætter-kusine-festen. Jeg skal lave en tegneserie til antologien Knivsæg, som handler om Danmark under besættelsen. Jeg kommer i tanker om Nýggjaberg og giver mig til at google. Jeg finder mange detaljer om Færøerne under krigen, trawleren, den tyske ubåd, deres besætninger og begges endeligt. Der er stof nok til en lang, god historie. Desværre er jeg under tidspres, så min tegneserie bliver ikke så omfangsrig.

Lidt har dog også ret, og jeg er blevet ret glad for det endelige resultat. Især det grafiske udtryk er jeg svært tilfreds med (klap på skulderen, Lopez!).

Knivsæg udkommer den 5. maj. Her er første side af mit bidrag.


Thursday, August 1, 2013

Gravplads

Skitse af Crow-indianer-gravplads. Øvelse med lys og skygge. 

Tuesday, June 25, 2013

Skitser af en skurk

Westerntegneserien Devil's Horse har selvfølgelig en skurk: Duncan - en patetisk, svedig hidsigprop med alt for meget magt. 
Skitse af skurken Duncan. Skal han have en moustache?
Duncan er her ved at få sin endelig form. Oprindeligt var han en høj og bred mand, men vi (Michael Lindal og jeg) blev hurtigt enige om at lade os inspirere af skuespilleren William H. Macy ansigt og hans rolle i Fargo. Siden hen kiggede jeg på Villy Søvndals kropsholdning og hans måde at bære jakkesæt på. Og jeg kan se at Nick Cave og Anders Fogh også har været forbi skitseblokken. 

Saturday, June 15, 2013

Tusch og teknik

Scene som jeg skrotter til fordel for en alternativ scene. Jeg skal bare have lov af forfatteren.

Jeg skal til at rentegne tegneserien Devil's Horse og er ved at finde frem til en stil, som passer mig og tegneserien. Jeg har været vidt omkring. Jeg har "gjort ligesom" Tardi, Pratt, Munoz, Risso, Milazzo og hvem ved jeg. Jeg er ved at lande nu, og een ting er sikker. Det bliver gammeldags med tusch, pen og pensel oven på blyantstreger. 

Sunday, June 9, 2013

Ghost in the bedroom

Sketching a ghost scene in Devil´s Horse